Siden sidst er der sket saa meget, at man tror det er logn, jeg skal nok prove at gore det kort: Siden sidst har vi bl.a. vaeret ude i verdens 2. storste botaniske have hvor vi saa et vaeld af spaendende traer og planter giftige, smukke og nogle der duftede vidunderligt. Samme sted blev vi fort ud til en lille flod hvor vi alle tog en djlig kolig dukkert og sprang fra en klippekant ned i floden. Der var saa idyllisk vandet rislede forbi os og smaa fisk omringede os. Det kan bedst beskrives som en fra gruppen sagde det " jeg foler mig lige som mowgli" og det var hvordan vi alle havde det. Dagen efter rejste vi fra storbyen tela til den hyggeligste by copan hvor vi bliver indlogeret paa en dejligt hostel hvor vi igen er de eneste og har stedet for os selv skont. Om eftermiddagen skal vi saa ud paa canopying. Det gaar ud paa at man har lavet lange svaevebander fra traetop til traetop flere hundrede meter over jorden oppe i bjergene. Disse svaevebaner bliver man saa haegtet paa og saa er det ellers bare derud af. Det var en vild oplevelse men ikke det adrenalinsus jeg havde higet saadan efter men det var en god ryste sammen oplevelse for os alle og jo mere vi er sammen jo dejligere bliver de mennesker jeg rejser med. Om aftenen tager vi ud i byen og faar noget laekkert mad og en enkelt drink. Dagen efter er vi ude og se de fantastiske maya ruiner i copan kaempemaessige bygningsvaeker som for mange mange aar siden har sydet af liv. Vi saa hvor de boede hvor kongerne opotraadte under deres ceremonier og de sten hvor folk der skulle ofres fik kappet deres hoved af! Ellers var vi ude i nogle varme kilder oppe i bjergene. Ej det var paradis, at sidde i et naturligt mudderbad og skrubbe sig til babyhud hvor man bagefter kunne saette sig over i den dejligeste varme pool eller stille sig en under et lille vandfald som en naturlig bruser. Denne oplevelse gjorde alle i bedre humor efter vi have vaeret lidt negative eftersom vejret ikke rigtig havde vaeret med os indtil videre. Vi fortsatte saa fra copan til en by der hedder santa rosa hvor vi var inde og se en cigarfabrik. En meget spaendende oplevelse paa trods af der lugtede af elefant stald derinde. Vi saa hvordan tobaksblade bliver til en faerdigpakket cigar, og fik af vide hvordan de bedste bliver sendt til kina, europa og USA. Efter besoget i cigarfabrikken tager vi laengere op i bjergene hvor vi besoger den sidste "originale" indianerkvinde fra stamnmen lempira, som driver et keramikvaeksted der er landsberomt fordi hun bruger deres stammes teknikker. Vi fik en lille fremvisning og jeg meldte mig saa til at gore kunsten efter, og det er altsaa en del svaere en man lige gaar og tror. Hun var ellers en dejlig dame, gik mig ca til midt paa brystet og havde ikke saa mange taender men der var helt sikkert intet ondt skabt i denne lille dame og derfor endte det ogsaa med at vi naesten tomte hendes lille butik. Dagen derpaa stod saa paa en kaempe udfordring bestigniong af et bjerg paa 2400 meter og der er altsaa meget naar det gaar opad ! puhh hvor var det haardt, ikke nok med at det var en lang vandring saa havde vaeret ogsaa skiftet til hoj solskin. En haard udfordring med vi klarede det, naesten, alle sammen. Det var en lidt blandet folelse da man endelig var kommet op paa toppen. Det var super fedt at have gjort det, men derefter var der den lange vej ned igen.. Vi gik saadan og koncentrerede os om ikke at snuble at vi nok ikke rigtig fik set de flotte blomster og traer som var meningen men det er altsaa ogsaa svaert med en puls paa 200. Resten af denne dag gik med ren afslapning. Dagen efter skulle vi ud til et vandfald som man kunne gaa ind under. Naa men horer det paa den maade taenker jeg i hvert fald at man folger en lille sti ind bag ved vandfaldet men nej, man skal simpelthen gaa igennem dfen massive straale af vand der kom fra det 43 meter hoje vandfald. Det har vaeret et af de bedste adrenalinkick til dato. Den kaempe kraft vandet rammer en med. for en til at tro at man braekker ryggen men folelsen af de store krafter naar man staar inde bagved og knap nok kan se noget er ubeskrivelig overvaeldende. Super fantastisk. ikke mindst da vi fik lov til at komme ned fra en ca. 3 meter hoj klippe ned i et minivandfald. Ellers har vi vaeret ude paa bounty oerne over alle bounty oer. cayos cochinos. 13 smaa oer midt ude i det klareste vand. Klarere end en svommingpool. Smaa oer hvor der paa nogle lever strandskildpadder paa andre bor de lokale og en helt tredje har en super rig amerikaner kobt. vist nok julios englesias. Det var saa vi alle tabte naese og mund og derfra de fleste af mine billeder er fra. Ved en af disse dejlige oer hvor der var 10 palmer og ellers bare os var vi ude og dykke og saa en del flotte fisk og lilla koraller. Efter den tur ville ingen af os tilbage til tela men vi glaedede os endnu mere til at tage vores rigtige dykkercertificat. Ud over det har vi vaeret en del paa poolresortet shoppet sommerkjoler og festet lidt i tela. i forgaars camperede vi ved en flod hvor vi om natten var ude at sejle i kajak og lede efter rode ojne i natten - krokodiller. Det var en hyggelig tur men vi er alle blevet aedt op af myg og myrere og ligner en skoldkoppeepidemi og gaar alle med rode kloende maerker og krydser fingre for det snart gaar over for dte odelaegger lidt vores humor. I morgen begynder det frivillige arbejde som jeg glaeder mig utroligt meget til. Den dag vi fik en rundvisning der, kom vi ned til bornehaven hvor alle bornene kom os lobende i mode og gav os en kaempe krammer. kan slet ikke vente med at se deres dejlige brune ojne igen.
Ellers nogle smaa fakta:
- Den lokale mad hernede som vi har faet et par gange nu bestar af friturestegte bananer, en hel frisk fisk, dvs. med hoved hale det hele og bonner med ris. Fiskene smager fantastisk men vi er alle ved at vaere traette af bonner ris og bananchips. Saa en gang imellem kober vi en pizza mm..
- Vejret hernede er dejligt, naesten for dejligt vi sveder fra 7 morgen, fordi vi vaagner af den tyngende varme til 11 aften. solen er super staerk hernede saa der er rigtig mange der har vaeret solbraendte jeg er heldigvis sluppet meget heldig med et par varme skuldre og rode kinder.
naa men haaber ikke i har faaet alle informationerne galt i halsen der er bare sket saa meget de sidste 14 dage. Men fra i morgen starter som sagt det frivillige arbejde og saa bliver det nok ikke saa voldsomt.
Haaber alle har det godt i dk, jeg har det i hvert fald godt (og varmt). Opdatering kommer nok engang efter frivilligt arbejde ca. 10-14 dage. Og hvis i ikke lige har set det er der blevet lagt en smule billeder ind paa facebook.
